1962, nov.; Fru Weinreich
En venlig og meget afholdt dame, fru Astrid Weinrich, Stigs Bjergby, kan onsdag den 28 ds. fejre sin 75 års fødselsdag.
Fru Weinreich, der er født på Skovmosegård i Kundby, fik ved sit giftermål med afdøde proprietær Sofus Weinreich sit hjem i forpagterboligen ved Skamstrup præstegård og senere ved Bjergby præstegård. Derefter købte ægteparret Wilhelmsdal, og her fik fru Weinreich mange travle og virksomme år som en kærlig og opofrende mor for de seks børn, der voksede op, og som en strålende værtinde i det altid gæstfrie hjem.
Efter at have afhændet Wilhemsdal flyttede ægteparret til en villa i Bjergby, og her havde fru Weinreich den store sorg at miste sin mand, hvorefter hun for ca. 6 år siden flyttede til en mindre lejlighed, som hun ubesværet af de 75 år, selv passer
Den store vennekreds, der lærte fru Weinreich at kende som et fint og meget hjælpsomt menneske, har stadig bevaret kontakten med hende, og i den store familiekreds er hun det samlende midt punkt, hvis besøg hos børn, børnebørn og oldebørn altid vækker glæde, og på den store dag samles hele familien til fest i Bjergby.
En søn er gdr. Sv. Aage W, er forretningsmand i Mørkøv, en datter er gift med Sv. Aag. Rasmussen, "Thorkildsminde", Bjergsted, en datter er gift med Børge Noer, tidligere Esso, Jyderup, nu Holbæk, mens to døtre er bosiddende på Falster og Lolland 8
1975, aug; Fru Margrethe Weinreichs minde
Til Jyderup redaktionen har en læser skrevet en anmodning, at fru Margrethe Weinreichs minde må blive æret med gengivelsen af en skildring om Alleshave og egnen omkring dette smukke stykke Danmark. Artiklen er skrevet af Margrethe Weinreich, der elskede Alleshave og egnen og om hvem det ved hendes båre blev sagt: "Et stykke af Alleshave døde med Margrethe Weinreich". De ord hun skrev, var så ægte og oprigtigt følte, at de bør være med til, at lyse om hendes minde og måske kan give andre forståelse for, at se denne plet med samme øjne.
Med overskriften "Jeg tror der er skønnest"... skrev Margrethe Weinreich følgende kærlighedserklæring til Alleshave og Vesterlyngen:
H.C. Andersen ville ikke sige mig imod når jeg ombygger hans verslinier: "I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme" - og siger: "I Alleshave er jeg født, der har jeg hjemme, der har jeg rod, derfra min verden går"
Har du ikke oplevet Alleshave, så lad skilte vise dig vej, og du når hurtigt en lille kirke omgivet af høje popler og levende hegn, og når den er passeret, er du i Alleshave og befinder dig med vand på begge sider. Nekselø bugten mod nord. Saltbækvig mod syd.
Alleshave har en strækning af fem kilometer i længden og på det smalleste fra vand til vand ca. 2 km.
Her ligger huse og gårde med frodige marker. Og her har alle hjemmene dette særpræg, at de er gået fra slægt til slægt og vil uden tvivl fortsætte frem i tiderne.
Fortsæt mod vandet på venstre hånd og man kører højt og har en pragtfuld udsigt over vigen og sønderstranden til landet mod syd, Kalundborg kirke og radiotårnene, til Raklev kirke, og tit skinner solen på Mosbjerggårdens hvide vægge.
Pludselig kører man mod en lille birkeskov, og vejen svinger brat mod nord og ned til venstre mod en bro med led og et skilt, hvor der står: "Adgang forbudt".
Dette fører ind til Saltbækvigs område.
Indtil slutningen af det 19. århundrede bruste havet her, men menneskehænder tvang det tilbage bag en dæmning.
Herfra hentede pastor Aalbæk Jensen inspiration til sin succes bog: Dæmningen. Han håbede på et frugtbart land. Det blev det ikke, men naturens hånd tog fat igen og skabte den skønneste fauna og vegetation med stille kanaler og damme, med vilde svaner, gråænder og mange sjældne fuglearter. her har grågåsen yngleplads, et af de få steder i Danmark.
Kun få gange om året bliver dette skønne terræn betrådt, og det er, når jægere med hunde og klappen jager fugle og vildt, da dette ellers ville tage overhånd.
Vi respekterer deres adgang forbudt og kører nu ind i Alleshave by, der består af 4 huse og 2 gårde, mon ikke det er Danmarks mindste by?
Pludselig har man nået Nørrehoved spidsen på denne lille landsdel, og Nørrehovedgård ligger ensomt, men smukt med vand til tre sider, og her udbreder sig for os, som et stort maleri. Sejerø, Nekselø, Stold med militærbasen. Ordrupnæs med Vejrhøj og bagest Sjællands Odde.
Herude på spidsen ligger Jordbjerg. Vi tror et oldtidsminde. Fra slægt til slægt fortælles, at her på visse tider viser sig lygtemænd og hovedløse heste.
Ad en dårlig vej når vi et lukket led. Der står et skilt på leddet, ikke et adgang forbudt, men "Luk leddet", og har du lukket leddet bag dig, er du på Vesterlyngen. Et lille paradis på nogle hundrede tønder land med sikkert den længste badestrand langs Sjællands kyst, som er fredet.
Ingen sommerhuse, ingen grundejere.
Det er vores allesammens, dette skønne uberørte sted.
Nu er det svært at beskrive Vesterlyngens skønhed, den må opleves med sine enebærbuske og lyngtæppe sandgrave og vilde rosenbuske. Her kan du ikke høre lyden af dine egne fodtrin.
Det kan ske, om du har lagt dig til ro under en enebærbusk, der pludselig over dig står en hest, og vil gøre dig selskab, for dette er også for dyrene, et frihedens land. Her græsser hver sommer mange dyr.
Det var i sommer, da vi fulgtes ad igennem vore lille "alles have". Men gør turen om en stille vinterdag, hvor sneen ligger hvid og stille om gård og hus og bølgeslaget ved strande ligger stille under isen, og du vil selv finde stilhed og højtid, som gør sindet godt, og du vil sige med mig: "Jeg fandt det dog lige smukt" 9
|
|
